Vi er begejstrede over at kunne meddele, at Line Muldkjær Andersson slutter sig til Buchs som vores nye kontorassistent fra den 1. marts 2024.

Line er 45 år og bor i Randers sammen med sin mand og deres to børn. Line har næsten to årtiers erfaring som lærer, hvoraf de sidste 16 år har været på Kristrup Skole. Her har hun undervist i Historie og Engelsk. Dermed kommer Line med en anderledes baggrund og bliver et friskt pust til vores team.

Line ser frem til at hilse på alle bureauets kunder og til at udforske sine nye udfordringer som kontorassistent hos Buchs. Lines arbejdsopgaver kommer til at byde på en bred vifte af ansvarsområder, fra håndtering af leverandørfakturaer, fakturering og efterkalkulationer til at tage imod gæster i receptionen og omstilling af telefonopkald. Herudover kommer Line også til at organisere fredagsmorgenmad for os kolleger og vil løse diverse ad-hoc opgaver, hvilket vil bidrage til den positive atmosfære her hos Buchs.

Efter mange år i den samme branche ser jeg frem til at prøve kræfter med noget nyt og anderledes. Det er godt med ny læring og nye udfordringer. Jeg glæder mig til hilse på Buchs kunder og til at byde dem velkommen fra receptionen på Buchs.

Tag godt imod hende, når I møder hende ved receptionen, og hjælp os med at ønske Line en varm velkomst hos Buchs!