Logo & visuel identitet

En visuel identitet består af logo, typografi, farvepalette, tone of voice og grafiske elementer. En vellykket visuel identitet skaber en gennemført og tydelig rød tråd på tværs af alle medier og platforme, så dit brand altid fremstår ensartet af din målgruppe.

Hvad skal du med en visuel identitet?

En stærk visuel identitet er med til at øge din brandværdi og forstærke din position på markedet – men den skal understøtte din forretningsstrategi. Overlad trygt logo, farveunivers, typografi, tone-of-voice og det overordnede designudtryk til os.

Vi elsker visuel identitets- og branddesignopgaver. De giver os mulighed for at dykke ned i kernen af din virksomhed og formidle din virksomheds brand gennem lækre visuelle virkemidler. Vi designer det visuelle udtryk for din organisation gennem virksomhedsdesign, hvilket indebærer en sammensætning af en lang række grafiske elementer. Resultatet er en unik og visuelt smuk identitet, der hænger sammen.

Vi kan hjælpe med en nyfortolkning af din visuelle identitet eller blot en opstramning af din eksisterende grafiske profil. Og vi faciliterer selvfølgelig workshops, hvis opgaven kræver det.

Hvad består en visuel brandidentitet af?

De fundamentale elementer i en brandidentitet består typisk af følgende.

  • Logo
  • Tagline
  • Typografi
  • Farver
  • Tone of voice
  • Grafiske elementer

Disse elementer/byggeblokke spiller hver især en vigtig rolle, når du skal skabe et autentisk og holistisk billede af dit brand.

Lad os gå en smule dybere:

Logo: Dit logo skal ikke kommunikere. Det skal identificere. Logoet spiller uden tvivl en vigtig rolle for dit brand. Dit logo er den primære grafiske del af dit brand, som skal hjælpe dig med at blive genkendt.

Dit logo skaber genkendelighed og bidrager desuden også til, at du kan skille dig ud fra dine konkurrenter, så du får en unik position i markedet.

Det er dine kunders stærkeste og mest umiddelbare forbindelse til dit brand. Det skal være synligt på tværs af dit markedsføringsmateriale i samspil med de andre elementer i din brand identitet. Dette skaber en stærk tilstedeværelse, som giver dine kunder tillid til dig som virksomhed.

Tagline (a.k.a. “slogan” eller “payoff”): I samspil med dit logo kan en tagline hjælpe med at understrege dit brands værdier, personlighed og ydelse/produkt. Et navn alene er sjældent nok til at beskrive det hele på en gang. I flere tilfælde kan en tagline give lige så meget værdi for din positionering i markedet som dit logo. Tænk f.eks. på Nike “Just Do It” eller McDonalds “I’m loving it”. Lad din tagline understrege din virksomheds filosofi eller eksistensberettigelse – undgå flosklerne, men vær så konkret som muligt.

Typografi: Valget af skrifttype, som du bruger på tværs af alt dit markedsføringsmateriale, skal bidrage til at skabe en klar rød tråd, understøtte dine værdier og på samme tid hjælpe med at slå tonen an overfor målgruppen. Typografi kan ofte fylde op til 80% af designet i dine annoncer, tryksager, websites eller lignende. Det har derfor stor indflydelse på, hvorvidt du virker overbevisende, troværdig og autentisk som afsender.

Farver: Sammensætningen af det helt rigtige farveunivers til dit brand, kan være en afgørende faktor for, hvad du signalerer overfor målgruppen. Skal du vælge en mangfoldig farvepalette, som matcher din bæredygtige profil? Eller ønsker du at udstråle tryghed og kompetent rådgivning gennem få konkrete og corporare farver? Også her bruges den viden, som udspringer af indsigter fra din brandstrategi.

Tone of Voice: Det er vigtigt at skabe det grafiske univers, men ligeså vigtigt at give dit brand en “stemme”. Hvordan taler du til dine kunder? Er det i en seriøs og formel tone, eller varm og imødekommende? Kæk og humoristisk?

Grafisk element: Det grafiske element kan tolkes på mange måder. I nogle tilfælde bliver brugen af billeder med en bestemt beskæring brugt som et grafisk element. I andre tilfælde kan det være en form fra logoet, der genbruges som et dekorativt element. Det kan også være en typografisk detalje, der går igen på tværs af dit brands platforme. Uanset hvad er det fælles for dem alle, at de har til formål at styrke den visuelle helhed i dit brand og skabe genkendelse.

Ser man udover de typiske byggeblokke, er der en masse andre elementer, som også kan bidrage til brand identitet, som f.eks. brugen af video, fotos, motion graphics og storytelling – på lige fod med logo, farver og typografi.

Bevar overblikket med en designmanual

Bevar den røde tråd igennem alle virksomhedens kommunikationsmaterialer med en udførlig designmanual. Den vil hjælpe dine medarbejdere med at følge designreglerne for den visuelle identitet i dagligdagen. I undgår at jeres visuelle udtryk bliver usammenhængende og bibeholder dermed et konsekvent udtryk på alle platforme.

Drømmer du om en stærk visuel identitet?

Vi har et team af alt fra dygtige og kreative designere, stærke strateger til specialister i outdoor og foliering af biler. Derfor ved vi, hvor vigtigt det er, at en visuel identitet fungerer på tværs af platforme og medier. De grafiske virkemidler skal både kunne implementeres på dit website, på tryksager, sociale medier og på siden af din firmabil. Det klarer vi!

Book et møde og lad os tage en uforpligtende snak om din virksomhed. Vi vil sammen afklare behovet og omfanget af en ny visuel identitet til din virksomhed.

Læs blogindlæg: Visuel identitet. Hvorfor er det vigtigt for din virksomheds succes?

Book et uforpligtende møde

Fremtidens kommunikation er grøn og bæredygtig!

Buchs har en stærk holdning til både miljø og bæredygtig kommunikation. Vi har udvalgt tre verdensmål, som vi aktivt arbejder for at implementere både i Danmark og i vores afdeling i Vietnam. Er du nysgerrig på, hvordan din virksomheds kommunikationsmaterialer bliver mere bæredygtige?

Buchs & miljøet

Få tips og tricks til din markedsføring

Tilmeld dig Buchs nyhedsmail og få nyttige tips og tricks til din markedsføring. Du får samtidig chancen for at vinde en 2-timers online marketing workshop med en af vores digitale specialister.

Tilmeld dig
Kontakt

Kontakt Christian

Strategisk direktør

+45 6066 4686
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.