La Pampa er iværksætter Jørgen Gluds mangeårige drøm om at opføre en argentinsk inspireret vingård nær Randers. Vingården skal producere mousserende vin og vil dække over et område på 10 hektar med 35.000 vinstokke. Dertil kommer egne hotel- og restaurantfaciliteter.

Som det kendes fra gamle dage i Sydeuropa bliver der tale om et kooperativ, hvor det bliver muligt at købe sin egen andel i vinproduktionen. Da planerne for beliggenhed m.v. faldt på plads var det derfor vigtigt for Jørgen Glud, at man hurtigt kunne starte op med markedsføring baseret på et stærkt visuelt fundament.

Vi har udviklet logo, visuel identitet website og præsentationsmaterialer. Der er skabt en platform, hvor La Pampa fremstår som et gennemført brand – uanset om man møder det online eller offline.