X-Leasing A/S tilbyder salg af luksusbiler samt leasingaftaler via samarbejdspartnere, og de arbejder med et højt niveau af forståelse for kundens ønsker og behov.

X-Leasing ønskede en ny, tidssvarende hjemmeside, som er et helt centralt værktøj for deres forretning. Hjemmesiden er hele tiden opdateret med en komplet visning af aktuelle såvel som solgte biler.

For at komme rigtigt ind under huden på virksomheden begyndte vi med at gennemgå deres visuelle identitet. Vi udviklede en mini styleguide, der fungerede som et grafisk fundament under hele web-processen. I guiden præsenterede vi typografi, farver, billedstil, tone-of-voice med mere, og det blev byggestenene til det visuelle udtryk.

Udviklingen af hjemmesiden omfattede bl.a. integration til bilbasen.dk og en redesignet produktvisning. I processen stod vi også for fotooptagelser af såvel domicil som medarbejdere.

I forløbet med hjemmesiden blev der også mulighed for at nytænke og fastlægge X-leasings strategi for online markedsføring på relevante sociale medier. Indsatsen på sociale medier medvirker til at skabe mere synlighed, skaffe relevante leads og opbygge tætte relationer til deres kunder.

X-leasings digitale tilstedeværelse spiller elegant sammen, så kunderne møder et sammenhængende brand på tværs af platforme og medier.

Læs mere om digitale services