Softwarevirksomheden Unik udvikler digitale løsninger til mennesker indenfor ejendomsadministration og advokatkontorer.

Vi har hjulpet Unik med en omfattende rebranding. Formålet var, at bygge bro mellem fortidens solide fundament til fremtidens nye teknologier. Da Unik henvendte sig til os, havde de netop været igennem en fusion med en anden og noget yngre virksomhed.

Vores opgave blev at skabe en fælles visuel retning og hjælpe Unik med at kommunikere de nye fælles strategier på tværs af organisationen. Når to virksomheder fusionerer, er det vigtigt at skabe en ny historiefortælling som begge parter kan se sig i. Først da arbejdes der i takt og efter fælles målsætninger.

Den visuelle identitet og rebranding bygger ovenpå en solid og dybdegående strategisk fase, hvor Buchs og Unik fandt en fælles ny retning og målsætning for virksomheden på tværs af nye og eksisterende medarbejdere.

Strategisk workshop for Unik